Aftalt lønløft lukker kun delvist offentligt løngab
Med lønløftet vil regeringen imødegå de rekrutteringsudfordringer, som udvalgte jobfunktioner i det offentlige oplever. Analysen viser, at det aftalte lønløft overordnet set kun delvist matcher udviklingen i løngabet til den private sektor i perioden 2016-2023.
Aftalen om et lønløft er kulminationen på flere års debat om lønniveauet i den offentlige sektor, som bl.a. førte til sygeplejerskekonflikten i 2021 og til en Lønstrukturkomite, der skulle kulegrave lønningerne i det offentlige.
Debatten om offentlig løn har også afsløret uklarhed om, hvad lønnen og lønudviklingen egentlig er. Denne analyse viser en stor forskel i lønudviklingen, afhængig hvilket af de to typer af lønindeks, som Danmarks Statistik udregner, som man bruger. Forskellen er vigtig, fordi der i overenskomstsystemet er indbygget en reguleringsordning, der automatisk binder den offentlige løn til den private løn, hidtil opgjort ved det implicitte lønindeks. Med den netop indgående OK24 for det statslige område skiftes indeks fra 2025.
Analysen viser, at der er stor forskel i løngabet mellem den private og den offentlige sektor, afhængig af hvilket lønindeks man bruger, fordelt på knap 4½ mia. i staten, godt 4½ mia. i kommunerne og godt 3 mia. hos implicitte lønindeks eller det standardberegnede lønindeks, jf. figur 1. I alt er der for perioden fra 2016 til 2023 opstået en forskel i løngab mellem de to indeks på næsten 12½ mia. årligt. Det aftalte lønløft på 6,8 mia. kr. udgør dermed godt halvdelen af det samlede offentlige løngab i perioden, og kun i kommuner og regioner.
Forskellen er væsentlig, når det handler om rekruttering, da det standardberegnede indeks i højere grad sammenligner, hvad personer med sammenlignelige kompetencer tjener i hhv. privat og offentlig sektor. Hvis lønnen for sammenligneligt arbejde i det offentlige har udviklet sig svagere end i det private, kan det øge rekrutteringsproblemet.
Analysen er forsidehistorie i Information den 14. februar 2024.