Krakas mission

Faglighed, uafhængighed og troværdighed

Kraka er en kløgtig og snarrådig kvinde fra den nordiske mytologi. I følge overleveringen skulle hun løse en række svære opgaver for at få lov til at møde vikingehøvdingen Regnar Lodbrog, med hvem hun skulle giftes. Hun skulle møde ham “hverken påklædt eller nøgen”, ”hverken mæt eller fastende” og ”hverken alene eller fulgt af noget menneske”. Kraka løste opgaven ved at iklæde sig et net, bide i et løg og være ledsaget af en hund.

 

Virksomheden Krakas mission er, at tilvejebringe og formidle viden, der kan medvirke til at balancere hensyn og politiske beslutninger på tre områder: Individet, erhvervene og den offentlige sektor. Kraka producerer og formidler fagøkonomisk viden, som er af høj kvalitet og relevant for den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark. Vores arbejde er alene baseret på faglighed - ikke en politisk ideologi. Og det er meningsløst at forsøge at placere os i en bestemt økonomisk ”skole”.

 

Krakas analyser er relevante og tager derfor udgangspunkt i de faktiske forhold i Danmark. Dvs. et grundlæggende markedsøkonomisk system med en - i forhold til andre lande - stor offentlig sektor. Vi analyserer samfundsøkonomien i Danmark, og med vores fagøkonomiske udgangspunkt foreslår vi justeringer og strukturelle tilpasninger, der langsigtet udvikler og tilpasser velfærdsmodellen.

 

Kraka analyserer ligeså den internationale verden med udgangspunkt i Danmarks placering og rolle i denne. Således er EU et centralt fokus og den afledede effekt på den danske politiske beslutningsproces som følger af beslutninger truffet i Bruxelles.   

 

Det er en afgørende del af Krakas mission at alt produceret viden i form af analyser og rapporter kommunikeres ud til den brede offentlighed via medierne. Således er det afgørende at Krakas arbejde kommer den brede offentlighed til gode og medvirker til at kvalificere den brede debat om kommende politiske tiltag og udfordringer. 

 

 

                                                                                                                   

Den største værdiskabelse i samfundet finder sted i erhvervslivet, og det er afgørende, at der skabes rammer så erhvervslivet kan skabe værdi. Erhvervslivet skal kunne udvikle sig uden unødige begrænsninger, og nye ideer blomstre, så produktiviteten atter kan stige. Det betyder også, at konkurrencen skal være effektiv, og virksomheder må ikke ligge andre til unødig byrde, hverken økonomisk eller miljømæssigt.

 

Den anden store værdiskaber er den offentlige sektor. Størrelsen af den offentlige sektor er et politisk, ikke et økonomisk valg. Men når det politiske valg er truffet, skal den offentlige sektor levere mest mulig værdi. De offentlige ydelser må frembringes så effektivt som muligt, og den offentlige finansiering frembringes til den lavest mulige samfundsøkonomiske omkostning.

 

Individet får gevinsten af værdiskabelsen i erhvervslivet og i den offentlige sektor, men leverer også fundamentet i form af arbejdskraft, viden og finansiering. Individet bør have tilskyndelse til at levere dette fundament. Tilskyndelsen må dog afvejes i forhold til politisk besluttede fordelingshensyn.