Analyse
Fredag 4. dec 2020

Nyt lys på betydningen for Danmark af handel med Kina

I denne analyse anvender vi en ny model til at undersøge, hvilken betydning eksport til Kina har for dansk økonomi. Vi finder, at et kinesisk stop af import af føde- og medicinalvarer samlet set vil reducere danske virksomheders omsætning med 21,3 mia. kr. og beskæftigelsen med 9.200 personer.

Analysen er udarbejdet på opfordring fra DCBF. Ansvaret for analysen er alene Krakas.

 

Kina er et af Danmarks største eksportmarkeder uden for EU og en væsentlig del af dansk beskæftigelse beror på handel med Kina.1 I denne analyse undersøger vi betydningen af eksport til Kina for dansk økonomi, med udgangspunkt i nogle udvalgte industrier som har stor eksport til Kina. Vi tager højde for, at en del af aktiviteten ligger hos underleverandører i andre brancher, som ikke selv handler direkte med Kina.

 

I praksis har vi stillet os selv spørgsmålet: Hvis Kina besluttede at stoppe import fra Danmark inden for føde-, drikke- og tobaksvarer og medicinalindustri, hvad ville blive de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter på kort sigt?

 

Når vi stiller spørgsmålet på den måde, så rammer vi samtidig ned i en relevant politisk diskussion om, hvad der kan være på spil for Danmark, når man skal træffe politiske beslutninger af betydning for forholdet til en stor handelspartner som Kina. At det kan være relevant at forstå denne sammenhæng bliver illustreret af, at Australien netop nu er ramt af kinesiske sanktioner omkring handel med forskellige produkter, ligesom Norge tidligere har været udsat for branchespecifikke handelsrestriktioner, der ramte landets eksport af laks.2

 

Vi finder, at et kinesisk stop af import af føde- og medicinalvarer samlet set vil reducere danske virksomheders omsætning med 21,3 mia. kr. Derudover vil beskæftigelsen falde med 9.200 personer, og bruttoværditilvæksten (BVT) vil falde med knap 10 mia. kr., jf. Figur 1.3 Det umiddelbare fald i eksport fra virksomheder, der handler direkte med Kina, udgør godt 2/3 af den samlede effekt på BVT, mens den resterende 1/3 skyldes et fald i produktionen blandt danske underleverandører. Målt i beskæftigelse er det ca. 60 pct. af de tabte job, der kan henføres til indirekte effekter. Forskellen skyldes, at både fødevare- og medicinalindustrien, der rammes direkte, ikke er særligt arbejdskraftsintensive.

 

 

Analysen er baseret på Krakas nyudviklede internationale input/output-model KWIOM (Krakas World Input Output Model), som er baseret på 2018-tal. De beregnede effekter er kortsigtseffekter, og på længere sigt må man forvente, at dansk økonomi tilpasser sig; nogle virksomheder vil rette udbuddet mod andre markeder, mens andre vil lukke, og kapital og medarbejdere vil flyde andre steder hen. Langsigtseffekten må derfor forventes at være betydeligt mindre end opgjort her.